Konsulent til vores nye afdeling i Glostrup
Kunne du tænke dig et alsidigt job som konsulent i en spændende virksomhed i stor udvikling?
Er du serviceminded og kan du se dig selv arbejde med materieludlejning og løfteudstyr?
Så er du måske vores nye kollega.
Konsulent til vores salgsteam
Preston Rentals er den førende udlejer af bl.a. SuperDeck® og SuperCrane™ i Danmark. Vi har rigtigt travlt og ønsker at fortsætte vores nuværende vækst med en nyetableret afdeling på Sjælland. Derfor søger vi en engageret og dygtig konsulent, der ønsker en spændende og udfordrende hverdag.
Du vil blive en del af vores salgsteam, hvor du får mulighed for at arbejde både selvstændigt, men også i tæt samarbejde med vores dygtige medarbejdere.
Dine arbejdsopgaver vil typisk være:
- Opsøgende salg og kundeservice til nye og eksisterende kunder.
- Indgåelse af samhandelsaftaler.
- Udfærdigelse af tilbud.
- Demonstration af udstyr og materiel.
- Identificering af kommende projekter med udlejningspotentiale.
Vi tilbyder:
- Et job med gode udviklingsmuligheder.
- En attraktiv løn samt pensionsordning og sundhedsforsikring.
- Et miljø med en uformel omgangstone og gode kollegaer.
- Udfordrende og alsidige arbejdsopgaver.
- En grundig oplæring og instruktion i vores maskiner og ydelser.
Kvalifikationer:
Du har kendskab til entreprenørmaskiner i bredere forstand eller er uddannet indenfor salg. Derudover er du teknisk velfunderet, da du kommer til at arbejde med de nyeste teknologier.
Vi forestiller os, at du er løsningsorienteret, forstår vigtigheden i at overholde fastlagte processer, men også tør at tage fat og gå nye veje, når muligheden byder sig.
Vi forventer, at du:
- er fleksibel, kan arbejde selvstændigt, systematisk og struktureret.
- er serviceminded og ønsker at yde den bedste kundeservice. En af vores grundværdier er “count on us”.
- er en teamplayer, har gå-på-mod og ser udfordringer frem for problemer.
- til enhver tid besidder gyldigt førerbevis, som er en forudsætning for udførelse af arbejdet.
Hvis dette har din interesse, så hører vi gerne fra dig. Kontakt Martin Bojesen (CEO):
e-mail: mbb@prestonrentals.dk
Telefon +45 42 15 63 05